onsdag den 13. november 2019

Singapore - Ankomst

Mandag: Landede på hotellet - Furama City Center - kl. lidt i 9 om morgenen, efter en lang flyvetur.
Første glims af byen på vejen ind til hotellet:



Vi kunne ikke få vores værelse før det var sat i stand, men vi fik et nøglekort så vi kunne bruge bruserummet ved poolen, til lige at friske os lidt op. Gik en lille tur rundt i nabolaget, fandt et større indkøbscenter tæt på og fik købt lidt ind.
Lidt i 12 fik vi vores værelse. Der var noget udvendig istandsættelse i gang, så vi skulle holde gardinerne trukket for - men det gjorde ikke noget for vi faldt næsten omgående omkuld, og sov til tirdag morgen.

Tirsdag: Fra Singapore Airlines havde vi fået en såkaldt oplevelsespakke. I den var der bl.a. fribiletter til de to "drivhuse" (domes) i Gardens on the bay. Så vi startede med at finde ud af metroen og så trille de tre stationer - rimeligt nemt at finde rundt på den måde.


Vi lagde ud i Cloud Forest, den højeste dome (bagerst på blledet), hvor der er bygget et stålbjerg op inden i. Man mødes med et 35 meter højt vandfald lige når men kommer ind - imponerende.


Hele "bjerget" er overgroet med planter der skal illustrere bevoksninger i forskellige højder, og der er mange udsmykninger med udskårne figurer, skulpturer, ja sågar var der udstillet kødædende planter bygget i LEGO...


Efter en solid frokost (vi fik vist bestilt for meget) fortsatte vi i Flower Dome, hvor der var nordisk juleudstilling. Den har planter/blomster fra det meste af verden - en slags verdensomspændende botanisk have.
Danmark  var nævnt flere gang i juleudstillingen. De havde dog fået den ide at julemanden kommer fra finland.


Vi tog over til de fine ståltræer for at prøve en treewalk, men de lukkede 
adgangen lige foran næsen på os, fordi der var regn og torden på vej.


Vi fandt så et lille foodcourt tæt ved hvor vi fik is og lidt at drikke. Der sad et par indfødte ved et andet bord og læste avis, de vidste også at nu blev det regnvejr - og ganske rigtigt, kort efter stod det ned i stænger. Vi blev siddene indtil de to avislæsere pakkede sammen, så var det trygt at gå ud igen.

Vi gik derefter over i det flotte "trebenede" hotel med "surfbrættet" ovenpå. Det var svært at finde turistindgangen, men så fik da gået en tur gennem lobbyen der strækker sig hele vejen under de tre tårne - turistingangen var helt nede i den østlige ende, og ja, det koster naturligvis penge at komme en tur op på toppen. Og det var dyrt.
Der er en imponerende udsigt oppe fra den 57'ende etage, men desværre var disen efter regnen ikke lettet helt.



Spiste på en resturant i det flotte center "The Shoppes at Marina Bay Sands". Igen store portioner selv om vi gik efter noget let f.eks. suppe (fandt bagefter en biks med sandwich - det have været nok)
Vand og lasershow på havnen bagved kl. 20, meget flot og i takt til den noget højlydte musik.


På vej tilbage til metroen, fik vi lige et sidte kig på ståltræerne, som nu var oplyste i skiftende farver. Der havde også været lysshow men vi kunne ikke nå begge dele. Klokken var omkring 23.00 inden vi fandt tilbage.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar