lørdag den 30. november 2019

Perth - søndag

Rejser hjem i dag, kører til lufthavnen kl. 20.00 og forventer at lette 22.50. Der er lidt over 12 timers flyvning til Doha (Qatar) hvor vi skal skifte fly (2 timer), og så er der 6 timer til København, hvor vi forventer at lande mandag kl. 12.45 (dansk tid).
Det bliver en lang "dag", og så håber vi på at vi ikke ramler ind i for megen jet-lag...

Ortopæden der undersøgte Inge i fredags, angav at hun skulle have et sæde med god plads, så forsikringen har gudskelov booket business class pladser til os. Det er en helt forkert måde at få prøvet det, men det gør forhåbentligt turen hjem nemmere at udholde.

Vi afventer nu hvad forsikringen har fået ud af visiteringen med lægerne - skal Inge køres direkte på Herlev hospital, eller skal vi hjem først?

fredag den 29. november 2019

Perth - fredag

Ja det blev ikke til noget på bloggen i går, det var ikke andet end venten på hvad forsikringen kunne finde ud af, og de var hængt op på hvad kontoret i Sydney kunne præstere...
Svært med de forskllige tidszoner!

I dag blev vi så hentet af en meget fin privattaxa kl. 9, og kørte så en halv times tid nordpå, til undersøgelse hos en otopæd som skulle sige go/no-go, for om Inge kunne flyve hjem.

Han var absolut ikke i tvivl, det var et GO. Han havde allerede set på billederne der var taget på hospitalet, og vi fik nogen af dem med på telefonen:



Inges venstre overarm, hvor der sidder en "kugle" var flået helt i stykker, og skal opereres indenfor kort tid for at hun ikke mister den fulde førlighed. I abueleddet på den højre arm anbefalede han også at der blev gjot noget i en fart.

Privattaxen kørte os tilbae igen. Det var en utrolig flink og snakkesagelig chaffør, og han synes det var så synd for os, at han kørte forbi hans brors kaffehus, og hentede en cappuccino og en alm. sort kaffe til os. Dem fik vi med op på værelset, og det var - som han havde pralet lidt med - nok den bedste kaffe i byen...

Er nu begyndt at afmelde alle de bookinger vi selv har lavet (Campingpladser, oplevelser og en bordreservation i Melbourne). Og skal så have fat i MyPlanet, og have dem til at stoppe resten af turen...
Den nye bil vi havde bestilt til levering sidst i februar, ja, den må jo så også gerne være klar noget hurtigere - Der er meget der skal "rettes til".
Når vi får endelig besked fra forsikrngen om at at vi er clearet for at tage hjem, vil vi få MyPlanet til at afbestille alle de ting som de har stået for.
Så må vi se hvad der bliver godtgjort for, og om der så kan blive råd til at tage afsted på en ny tur til næste år.

onsdag den 27. november 2019

Perth - onsdag

I dag skulle vi have været ved at gøre klar til at tage på campertur i morgen formiddag, men det bliver ikke til noget.
Inge har "ligget lig" det meste af dagen med de stærke piller hun får, hun har dog været lidt oppe, og har præsteret at spise en smule. At brække begge arme, er en meget efffektiv slanekur! For man kan jo intet selv, med begge arme i slynger.

Vi har dog fået vasket noget tøj, og fået snakket med både forsikringen og Myplanet. Status er at forsikringen ønsker at Inge bliver tilset af en Ortopæd, og det kan deres kontor i Sydney først arrangere i morgen, så de har booket vores værelse for 2 dage mere (torsdag og fredag). På lørdag er hotellet fuldt booket, så der skal vi ud af klappen.
Myplanet har fortalt at de afbestiller camperen, så vi har de næste 2 dage til at finde ud af hvad vi så gør - Eller forsikringen har 2 dage, det er jo deres afgørelse.

tirsdag den 26. november 2019

Perth - tirsdag

Vi besluttede om morgenen, at tage den store tur med sejltur ud til Freemantle og besøg i det spøgelsesbefængte fængsel, en dyr tur (over 1.200 kr.), men vi skulle vel opleve noget nu vi var her i nabolaget...

På vejen ned til færgen faldt Inge desværre på fortovet (ujævn brostens-belægning) lige pladask ned på næsen. Et par venlige folk var med til at hjælpe hende op, og en af dem gav hende en flaske koldt vand. Den anden havde lige passeret en lægeklinik, og guidede os derover, rundt om hjørnet og over gaden.
Inge havde meget ondt i begge arme, og havde også fået en ordentlig bule over det venstre øje, samt stødt højre knæ godt og grundigt.
Der var heldigvis ikke sket noget med hendes tænder, som hun lige havde fået lavet inden vi tog afsted.
Lægen der undersøgte Inge, henviste hende til Royal Perth Hospital for yderligere undersøgelse, da de ikke havde udstyr til at røntgenfotografere hende. Da Inge havde smerter i begge arme blev de lagt i en slags dobbelt slynge, af en sygeplejerske hos lægeklinikken - så hun var ret hjælpeløs.
Sekretæren ringede efter en taxa, der kørte os over til hospitalet, hvor der ventede os flere gange registreringer (ret omfattende, deres systemer snakker vist lige så lidt sammen som hjemme i Danmark), og så flere timers venten.
Uheldet skete kl. 9.20 og hun kom først ind til lægen på hospitalet kl. 13.00. OK, så havde vi også først været "på besøg" hos en praktiserende læge, og ude på en lille taxa-tur.
Gunnar sad så i venteværelset og ventede, og ventede - i 2 timer uden at høre noget, men blev så kaldt ind.
Fy føj, røntgenbillederne havde vist at Inge havde fået slået en flig af spolebenet tæt ved albuen på højre arm. Og direkte brækket knoglen umiddelbart under skulderen på venstre arm.
Da Inge var faldet direkte på hovedet, blev hun efterfølgende scannet for evt. skader i hovedet - der blev der så heldigvis ikke fundet andet end hvad der forventes at skulle være...
Vi fik udleveret en recept på smertestillende piller, 4 forskellige slags! Mens vi så ventede på lægerapporten (det vi vist kalder udskrivningen i DK), gik Gunnar ned til apoteket for at hente pillerne, hvor der jo var udskevet 4 slags, men han kunne kun få de 3, den sidste skulle rekvireres på en recept specifikt for sig selv - Tilbage på hospitalet fik vi så at vide, at Inge godt kunne undvære netop disse piller (hrmm - ved de hvad de laver?)...
I mens Gunnar var på apoteket fik Inge, der sad og ventede i venteværelset, udleveret alle de røngtenbilleder der var taget, på 2 CD-er. Så da Gunnar kom tilbage var der kun at få fat i en taxa og komme tilbage til hotellet.
Hun lignede en hægt kat på det tidspunkt, men det kan man vel godt forstå:


Tilbage på hotellet fik vi Inge i seng og fik også proppet nogle piller i hende, for at holde smerterne nede, men alligevel fik hun lidt mad ned noget senere.
Og så gik tiden med at afbestille turen til Freemantle i morgen - det gik heldigvis rimeligt nemt - De lovede at tilbageføre betalingen i morgen, Gunnar fik fat i dem lige 5 minutter i lukketid!
Og at få sendt pas til hospitalet (havde heldigvis et scan på telefonen), oplysninger til forsikringen - og fandt så ud af, at hotellet er fuldt booket lørdag, så vi skal bare ud fredag - ØV !
Nå, håber forsikringen kommer frem til noget fornuftigt...
Kl. er nu 22:33 her i Perth, og 15:34 i DK - ved ikke om vi når at høre mere fra Europæiske (forsikringen) i dag.
23:07 Inge er lagt i seng, bloggen får de sidste notater for i dag - lad os se hvad morgendagen bringer...
En rigtg ØV-dag !

mandag den 25. november 2019

Perth - mandag

Stod op efter en god nattesøvn og troede at kl. var 9:00, havde glemt at der er 1 og en halv times i forskel fra nord til syd.
Ned og spise en god morgenmad med det hele.
Og så var det tid til en tur med hop-på og hop-af bussen.
Det er godt nok en god ting i de her store byer.

Gunnar havde mistet sin orienteringssans og fik os lokket den forkerte vej. Efter hjælp fra en sød dame fik vi vendt om. 3 gader den anden vej var der problemer igen, hjælp fra en anden sød dame. Vi skulle 10 min ned af en gade med mange butikker og mennesker Åh.
Vi troede ikke at vi kunne nå det, men da vi nærmede os så vi bussen komme og Gunnar løb i forvejen og fruen kom stønnende bagefter.
Hurra vi var ombord !
Vi købte en billet med inkluderet adgang til Perth Mint. og nu var det en fordel at være lidt oppe i årene, for hvis man er over 60 år får man rabat ! Og så viste det sig at biletterne galdt i 2 døgn, fint.
Først rundt i byen hvor vi fik udpejet en masse bygninger.


Vi skulle af ved the Perth Mint, hvor verdens størst mønt er lavet med et billede af dronning Elisabeth på den ene side og med en rød kænguru på den anden.
Pålydende værdi er 1.000.000 $, men den aktuelle værdi af guldet er lidt over 76 mio. $ !!!



Historien er, at Canada for lang tid siden havde verdens største guldmønt, på 1 kilo og det pralede de meget af, så lavede Australien en på 10 kilo, men så lavede Canada en på 100 kilo, det fik så Australien (Perth Mint) til, i 2012, at lave det der i dag er verdens største guld mønt: En på 1.000 kilo rent guld - og de har ikke hørt mere fra Canada endnu!

Vi fik også historien om hvordan man fandt guld her. Og især af disse 2 gutter der efter et regnskyld fandt et stort stykke guld som de solgte og købte en pub for. Den har familien ejet siden, indtil den brændte ned i år 2002.


Her er et billede af en kopi af det.


Vi så også hvordan man støber en guldbarre:


Man kunne også blive vejet sin vægt i guld - HA, inge er mere værd, nemlig 2.000.000 $ mere værd end Gunnar.

Stod på bussen igen, på vejen op til Kings Park, var der et flot vue ud over Perth skyline:


Vi så senere i TV, at der var indebrand i en genbrugsplads, det var røgen fra den der ses bagved de høje huse.

Derfra videre med bussen gennem 3 skønne parker.

Den ene hed Kings Garden og var en minde park over faldne soldater fra anden verdenskrig og frem. Man havde plantet et træ for hver soldat og sat et skilt med deres navne. På en bestemt dag om året lægger skolebørn blomster ved hvert træ.
Der var også en til famile udflugter, med legepladser og grillsteder, hvad man elsker her i landet.
Den sidst var en botanisk have som vi vil se i morgen.

De synes åbentbart ikke det er nok med de levende kænguruer - så de laver selv nogle og sætter op forskellige steder i byen:


Vider til Watertown Discount Shopping for at spise frokost.
Masser af butikker, men ingen plads i kufferten så det blev kun til frokost.
Vi endte hos et kineser spisested, der kunne man vælge ris eller nudler, derefter 2 eller 4 slags kød.



Vi valgte hver 2 slags og delte. Men som før har vi undret os, for dem omkring os spiste 4 slags hver. Hvor gemmer de det ?

Derfra havde vi kun et stop, så vi besluttede at det var nok for i dag, for nu er det Gunnar der har reddet sig en god forkølelse.
Det sjove var at vi fandt ud af at bussen næsten holdt uden for vores hotel - ÅH suk. Vi kunne have sparet os for den lange tur op og ned af gaderne.
Men hvad, nu ved vi det i morgen.

Darwin/Perth - søndag

Det var dagen hvor vi skulle flyve til Perth, men først kl. 17:30, og vi skulle være ude af værelset kl. 11:00, og det var bare drønt varmt, så Inge satte sig med al bagagen i lobbyen hvor der var air-condition og ventede tiden ud. Gunnar tog en sidste runde med kameraet og fik et par billeder af deres "Juleudstilling" omkring bugten.

Men først et fra aftenen vi ankom fra Kakadu til Darwin:

Juledimser 24 november 2019:



Man kan måske mentalt acceptere at de sætter pyntede juletræer op, men en kane der jo forudsætter at der er sne tilstede i næsten 40 graders varme - Nej, det giver ikke nogen mening !

Vi var stået tidligt op og brugte et pænt stykke tid på at få alle vores ting pakket ned i flyve-klar stand. Det begynder at blive lidt udfordrende, det er som om kufferterne kryber lidt hver dag...

Nå, vi havde fået receptionen til at bestille vores shuttelbus til kl. 15:00, og vi sad og spillede hhv. læste, og var så optaget af det, så tiden rendte fra os - pludselig stod chaufføren og spurgte om vi ville med ud til lufthavnen, jovist ville vi det. Vi var de eneste der skulle med på den tur, så det gik rimeligt hurtigt med at komme derud.

Der var ikke åbnet for check-in, men det varede ikke længe.
Vi kom af sted til aftalt tid fra Darwin:


og landede små 4 timer senere i Perth.


Perth ligger i staten WA (Western Australia), der er Australiens største stat, den er så stor at England og resten af Europa kan ligge der, og så er der stadig plads til at flytte lidt rundt på landene...

Det var blevet sent på dagen da vi ankom, så det blev den nemme/hurtige løsning: Taxa direkte til hotellet.

Trætte, så vi havde købt et par sandwich i lufthavnen, guffede dem og faldt omkuld.

lørdag den 23. november 2019

Darwin - lørdag

Rejsedag - Stod op kl. 7 og pakkede bilen.  Der var en lille tur på 254 km. ind til hotellet i Darwin. Vi havde fået forhandlet lidt med AVIS, så vi nok kunne aflevere bilen helt indtil kl. 13, men officielt skulle den afleveret inden kl. 12 - så vi holdt kun et lille stop på vejen, hvor Inge havde set at man kunne købe nogle mygge/flue-net til at tage over hovedet. Dem ville vi have nydt ude i bushen, for hvor var de dog agrassive. Nu ved vi hvad et aussie-vink er: Det er at vinke fluerne væk fra hovedet!
Vi lavet et lille smut indtil Palmerston som er en forstad til Darwin. Det var faktisk hvad det hele hed før i tiden.
På et tidspunkt havde de en borgmester der havde været ude og sejle med Charles Darwin og som senere fik lavet deres botaniske have (vi har skrevet om ham før). Han fik navnet ændret til Darwin.
Darwin er mere ny og moderne end forstaden Palmeston.

Vi nåede frem til Darwin i så god tid at der ikke var nogen problemer med at aflevere bilen.
Det første vi gjorde, var at hoppe i badetøjet og så ned og køle lidt af i poolen - Åh hvor skønt.
Tror det snart er sommerferie her, for der var mange børn.
Vi gik senere over på pubben, og bestilte 1 kilo prawns (store kolde rejer), der var så mange at vi ikke kunne spise op, resten fik vi med hjem til aftensmad.

Da vi var her sidst skrev vi meget om benzinpriser (de er steget 50 cent som er 3.40 kr det vil sige at 1 liter koster 6.70kr. Hvad piber de af ? og dog - her er langt at køre)
Denne gang er det varmen som er blevet værre og de mange bushfires og især mangel på regn. Vi ser mange udsendelser om det og hvad de prøver at gøre for at undgå det.
På denne årstid er der mange lyn (har lige set et) og det er dem der antænder de tørrer områder. De prøver at brænde underskoven af og lave brandblælter.
Man de mange eukalyptus træer har meget væske i sig og deres bark hænger i laser og når det brænder flyver barken af og bringer ilden med sig.
De har mange termitter (boerne kan værer op til 2 meter høje), men de er gode siger de indfødte, for de spiser barken, båden den brændte og den friske.
Vi kunne se mange steder hvor der havde været brænde (for 4 md. siden sagde de).


Der er sket meget med deres veje. Da vi var her sidst i 2008, så vi vejarbejde alle steder, det kan ses, nu er der 2 vejbaner selv ude i bushen.
Det er deres leder også meget stolt af og har været på tv og prale.

Kakadu - fredag

Det blev en dovnedag, Inge havde reddet sig en forkølelse 0ģ en gang urolig mave. Det er næsten umuligt at undgå, når man opholder sig meget i aircondition - så vi sov, døsede, læste og sluttede dagen med room-service .
Vi havde ellers sat uret til kl. 5.30 og skulle ud og se et fuglereservat, men som alt her er der langt 40 km og ingen WC-er.

onsdag den 20. november 2019

Kakadu - torsdag


Så er der gjort klar til at skrive videre på bloggen:

Som vi havde lovet os selv i går, ville vi tage tidligt ud og se Burrungkuy, som er et sted hvor aboriginals har gjort holdt på deres vandringer og lavet tegninger på klippevæggen. Vi kom da også afsted i så god tid at termometeret stadigvæk holdt sig nede på 27 grader da vi nåede frem.

Meget godt med "Burrungkuy" - Hvor er vi henne i verden? Jo Kakadu nationalpark liggeri den nord øst lige ende af Notern Territory - Dvs. find Darwin på kortet over Australien (oppe i det nordlige Australien), og kig så små 300 kilometer til højre, der ligger Kakadu Nationalpark - find så selv Burrungkuy på kortet her:





Der var en anelse færre fluer at slås med, så vi travede ind på en af de korte ture (der var 4 at vælge i mellem, den længste v5ar 12 km).
På vejen "mødte" vi et vildsvin, det var heldigvis mere bange for os end vi af den...



Vi nåede op til kanten af en kalkstensklippe, hvor der under et udhæng kunne ses en række tegninger på væggen. Imponerende at nogle af dem var 10.000 år gamle (svage, men kunne dog anes).








Efter vores besøg hos "fluerne" (der var godt nok mange), tog vi et stykke mere sydpå, til Djarradjin, hvor der skulle være et udsigtspunkt. det viste sig at være en slags campingplads, og jo der var da noget man kunne bese: Der var en 4 km. gåtur rundt om et vandhul ! OK, der har nok været mange fugle og måske også andre dyr at se på, men at lokke Inge ud på 4 km. gåtur i nu 36 graders varme med masser af fluer, næ, nej! Vi vendte snuden hjemad.
Nå der var da et "spændende" skilt ved en ophalerplads ved floden:



På vejen tilbage til Jabiru, hvor vores krokodillehotel ligger, kom vi forbi Bowali Visitor center, og der erfarede vi at man skal have et såkaldt Park-Pass for (som turist) at opholde sig i Kakadu nationalpark, det var første gang vi hørte om det! Fordi vi er over 60 år, skunne vi slippe med 2x19 dollar...






Ud over diverse plancher der fortælle om området, var der en biograf hvor vi så en film om Kakadu, hvordan de passer på område, spcielt mht. bushfires - Det kan lyde mærkeligt, men de sætter selv ild til underskoven for at foretage kontrollerede brænde, så de naturligt opståede brænde ikke bliver uhåndterlige.

Det var dejligt lunt da vi startede bilen for at trille hjem til hotellet. Kig øverst i midten, hvor udendørs temperaturen vises:



Kakadu - onsdag

Stod op MEGET tidligt, 4:30 om morgenen ! Vi skulle være ved Yellow River kl 6:45, og der er 54 km kørsel, men vi var i god tid da vi kom frem til holdepladsen. Vi gik ud af en lille metalbro, og ud til et par både lavet af aluminium - ikke spor koldt, for selv om det var tidlig morgen, var temteraturen allerede ved at kravle op over 27 grader.

Vi blev gelejdet om bord på en aluminiums-skude hvor der nok var plads til 30 personer, men der blev ikke fyldt op.
Der var et andet tysk selskab, de fik da heldigvis deres egen båd - De havde også en tysktalende guide med, det ville da have været trist at høre på under hele turen.

Vores bådfører/guide var et "blandingsprodukt" af engelsk og aboriginal, han talte højt og klart, og spyttede den ene vits af efter hinanden - Desværre er det jo ikke til at huske dem allesammen, men hvis båden nu skulle synke, så var han lovmæssigt forpligtiget til at fortælle hvordan man fik fat i redningsvesten og hvordan man fik den på - Men som han sagde: Falder du i vandet, så skub din mand/kone/sidemand foran dig, for krokodillerne æder alt hvad der er i nærmest. Og der er mindst en krokodille for hver 200 meter!

Ud over krokodiller var der en utrolig mængde af fugle, det kan måske undre når der var så mange krokodiller, men vi fik at vide at krokodiller ikke kan fordøje fjer, og at de, når de ikke kan fordøje fjer, kvæles i dem - Derfor vader fuglene fuldstændigt uberørt omkring i mellem krokodillerne.
Der er dog også andre dyr, wallabies, bøfler - og også en enkelt kat så vi. Disse dyr skal så til gængæld holde sig i agt for krokodillerne.

Krokodillerne, der også er kanibaler, dvs. de æder hinanden i det omfang de kan komme til det, lever mest af fisk. Hvordan de får øje på dem i det meget grumsede vand forstår man ikke. De kan dog mærke vibrationer ganske godt, men må helt tæt på for at se hvad der er foran dem.

Nogle billeder der jo skulle tale mere end 1000 ord:

Klik på billederne, for at få dem vist i fuld skærm





















Da vi kom tilbage på landjorden igen, kørte vi ned til et nærliggende hotel, hvor der blev serveret morgenmad for os der havde været med på morgenturen. Det var godt at få lidt at spise.

På vej tilbage til vores hotel, slog vi et sving inden om Burrungkuy, som er et sted hvor aboriginals har gjort holdt på deres vandringer og lavet tegninger på klippevæggen, men vi blev overfaldet af fluer så vi fortrak inden vi fik set noget. Bestemte os dog for at vi ville vende tilbage næste dag.